Ja i dag er det jo fastelavnssøndag. Så skal man jo følge traditionen, og have disse festlige og farverige boller.
Jeg lavede en ordentlig portion så mandens arbejde kunne få lidt i morgen, samt ungerne kunne få lidt med hjem og hygge sig med, ved deres mor :o) Derfor er denne portion temmelig stor.
Jeg må ærligt indrømme, jeg tog den lette løsning i dag, så jeg brugte pulverkagecreme !?!.. Men var for doven til selv at stå og legere mine æggeblommer.
48 boller
500g Smør
1,2 kg Mel
50g Gær
4 Æg
4 spsk. Sukker
2 tsk. Vaniljesukker
2 poser kagecreme,( 1 pose, hvis man gerne vil have halvdelen med syltetøj)
Flormelis og frugtfarve til pynt
* Smelt smør og mælk over svag varme.
* Udblød gæren deri, når mælken er fingervarm.
* Tilsæt sukker, vanilje og æg. Bland melet i, dejen skal være lidt klistret.
*Stil dejen tildækket et lunt sted, til den er dobbeltstørrelse. ca. 30 min
* Brug to poser færdig kagecreme, og følg anvisningen på posen. Spar lidt på mælken, så cremen er lidt tyk, da det gør det nemmere at arbejde med. Pisk cremen sammen, og stil den til side, så den kan sætte sig
* Del dejen i 4 lige store stykker, og rul dejen ud i ca. 30x40 på et mel drysset bord. del dejen i 12 firkanter
*Læg en klat creme eller syltetøj i midten af firkanten, og tag hvert hjørne og følg det ind mod midten. Det er vigtigt at bollen bliver lukket tæt, da fyldet ellers ligger på bagepladen efterfølgende. Vend lukningen af bollen ned mod bagepladen.
* Tag lidt mælk og pensel bollerne. Stilles til efter hævning i ca. 25 min.
* Bages i ca 12-15 min ved 180grader (varmluft)
* Når bollerne er ved at være afkølet, puttes glasuren på
Jeg læste et sted, at hvis man vil have en rigtig fin rød farve til sin glasur, kan man prøve at tage en tsk. af eddiken fra sit rødbedeglas, og hælde i flormelissen. Dog havde jeg ikke selv rødbeder hjemme, så det kunne afprøves. :o)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak fordi du brugte et par minutter , på at kommentere på mine indlæg :o)